Hatteteater

Hatteteater søndag, den  04. august kl. 11:00 i teltet på Skovly Camping
KØB BILLET HER
Kom og se et professionelt improvisationsshow med hatte, børn og historier! Det er overraskende, poetisk, fantasifuldt, somme tider lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende – også for publikum.

Tid: søndag den 04. august kl. 11.00
Pris: børn 50 kr. // voksne 70 kr.
Prisen er inkl.: det fantastiske show, adgang til legepladserne og poolen.
Til showet: kan der købes varme og kolde drikke, is, popcorn og baconsnack, pølsehorn og kage til kaffen.
Gør det til en hel fridag: tag madkurven med og nyd den i hyggelige omgivelser.
 
Hatteteater er kreativ teaterleg for og med børn. Hatteteater er især sjovt for børn i alderen 3-10 år.
På scenen hænger 20 forskellige hatte. En gruppe børn fra publikum inviteres op på scenen. Her vælger de hver sin hat og en rolle som de synes passer til lige netop den hat. Så kan forestillingen begynde. Med hjælp fra publikum og børnene på scenen opstår den ene vanvittige historie efter den anden, når historiefortælleren improviserer sjove teaterstykker med udgangspunkt i børnenes roller. Og der er nye børn og måske  nye roller med i hver historie. Oplev drager, hekse, feer, trolde, prinser, prinsesser, spøgelser, tyve, mariehøns, edderkopper, løver, trolde, soldater, politibetjente, riddere rockere, krokodiller, rummænd, landmænd, fine damer og mange flere. I nye forklædninger og samarbejde på tværs af køn, alder og rollevalg! Med respekt for det enkelte barns grænser.